Varme bade på Island
- Johannes Værø-Jensen Journalist
- 8. nov. 2017
- 2 min læsning
En masse glade stemmer høres overalt på Island i de dejligt varme bade. Både børn og voksne i alle aldre og med forskellige handicap bader i løbet af dagen i de varme bade.

Når du lander med flyet, kan du tage turen lige til de varme bade. Den blå lagune ligger på halvøen Reykjanes ved Grindavík i det sydvestlige Island nær Keflavik. Der er størknet lava på bunden af den blå lagune.
Temperaturen er mellem 37 og 39 grader. Vandet har et højt indhold af hvidt kiseller og svovl. Det koster ca. 300 kr. for en standard billet.
Elever i 7.ac fra Byskovskolen afdeling Asgård var sidste år en tur i den blå lagune.
Clara fra 7.ac fortæller: ” Det var meget varmt og dejligt at bade, det var også sjovt.”
De fleste af elever i Claras klasse havde fx høretab, CP og andre handicaps. Men alligevel klarede de turen så flot i de varme bade.
Clara fortsætter med at sige: ”Det var en god oplevelse, så klarede vi det alligevel i den blå lagune, selvom vi havde forskellige handicaps”.
Udover at man kan gå i den blå lagune, kan man også gå i svømmehallerne på Island. Klassen var i Laugardallslaug. Svømmehallen har åbent fra kl. 6. 30 - 22.00 hver dag. Det er billigt at komme ind, det koster 14 kr. pr. billet. Svømmehallen er i Reykjavik. Der er en masse varme bade, det er en skøn oplevelse.
Magnus fra 7.ac fortæller: ”Det var dejligt at være i det varme vand i svømmehallen. Vi var udenfor, selvom det var koldt, så var vandet varmt. Jeg kunne godt tænke mig at komme en tur til Island igen.”
Så en tur til Island vil give dig varmen tilbage i kroppen.
Comments