På toppen af Nordeuropas største bjerg
(Billede taget fra riss ekspeditionens Facebookside). Billedet er af de syv ekspeditions deltagere, og i den speciallavet kørestol sider Jakob Riss.
At stå på toppen og se ud over bjergkæderne og se den smukke lysende sne fra toppen af Galdhøpiggen i Norge.
Af Freja - journalist
22 årige Jakob Riss fra Næstved, lider af uhelbredelig hjernesvind, og han har alligevel besteget Nordeuropas højeste bjerg. Top News har interviewet Arne Bangsgaard Mathiasen (ven af Jakob Riss).
Mount Everest
Det hele startede, da Jakob Riss gik på Egmont højskole, en særlig højskole, der er tilgængelig for mennesker med handicap. Her arbejdede Arne Bangsgaard Mathiasen for Jacob Riss.
En dag, vi sad i Jacobs handicapbus, snakkede vi om friluftsliv og handicap, og kom til at tænke på om man kunne bestige et bjerg som kørestolsbruger. Vi snakkede om store bjerge som Mount Everest, og om det kunne lade sig gøre, men hurtigt trængte vi på noget der maske var ledt mere realistisk, og der kom Galdhøpiggen i Norge ind i vores hoveder svarer Arne Bangsgaard Mathiasen.
Vi havde en ide, men ingen plan, så efter en måned kontaktede vi nogle af vores gode venner Mads, Nicolai, Dennis, Emil og Jeppe. Vi havde lavet et hold af Riss gode venner, som alle var klar til at bestige Galdhøpiggen, men der var en masse forberedelser, der skulle laves.
Brug for hjælp!
Der skulle også findes penge til rejsen, så vi udarbejdede en ansøgning, hvor vi havde beskrevet vores projekt, budget, og hvilket produkt der ville komme ud af det. (dokumentarfilmen)
så vi brugte en masse tid på, hvordan det skulle gøres ordenligt, og hvem vi skulle sende ansøgningerne ud til, men heldigvis vidste forstanderen fra Egmont rigtigt meget om lige netop dette, og han ville meget gerne hjælpe os. Så vi fik også hjælp af kørestolsfirmaet Hippocampe og andre firmaer, der kunne støtte os, svarer Arne Bangsgaard Mathiasen.
Dokumentar
En anden af Riss ekspeditionens medlemmers bror er instruktør og kameramand, så vi kontaktede ham og han vil meget gerne lave en dokumentar om turen til Galdhøpiggen i Norge, svarer Arne Bangsgaard Mathiasen.
Familie støtte
Man skulle tro, at det var umuligt at bestige et bjerg som kørestolsbruger, men heldigvis for deltagerne til Riss ekspeditionen, var der masser af støtte og opbakning hos de forskellige familier, og især Jakob Riss familie var glade og støttede fuldt ud op omkring projektet svarer Arne Bangsgaard Mathiasen. Ikke helt uden problemer
Selv om der er masser af støtte fra familien, var det ikke helt ufarligt og uden problemer at bestige Nordeuropas højeste bjerg Galdhøpiggen på 2468,8 m.
Vi havde valgt en alt for lang rute til de første tre dage, så vi havde store problemer med at nå frem til bunden af bjerget. Det var simpelthen så frygteligt hårdt at gå det sidste stykke, den dag vi skulle nå frem til bunden af bjerget.
Vi havde mange forskellige problemer som fx - længden af ruten - vi opnåede ikke altid enighed om beslutningerne - vi havde forskellige meninger om, hvad der var sikrest og farligst - nogle telte var ikke sat ordenligt op og et blev ødelagt. Vi blev for langt tid på toppen og gik først ned efter teltene for sent - vi havde også meget våde og kolde støvler - der var nogle enkelte steder, hvor det var så stejlt, at vi måtte gå med Jakob på ryggen, og det ville have været meget farligt at vælte!
Det sværeste er forskelligt for os alle, men personligt selv, syndes jeg, at det sværeste, men også det fedeste for mig, har været, at vi har være en tæt knyttet gruppe, og vi var vildt afhængige af hinanden.
Vi havde et meget forpligtende fælleskab. Hvis der var én, der var ved at give op, var det virkelig vigtigt at hjælpe hinanden, og når der skulle tages beslutninger om nogle vigtige ting, så kunne det godt være en udfordring. Det skal også siges, at det har været den fedeste oplevelse ved turen. Jeg fik en stor oplevelse, ud af at fungere meget tæt sammen som gruppe, hvor alle skal samarbejde for at få det til at fungere, skriver Arne Bangsgaard Mathiasen.
Nye ture eller ej generelt har det været en fantastisk oplevelse. For mig føles det som om, at det har været en rejse gennem tre år, for det med at gå fra først ide til forberedelse til udførelse og efterfølgende foredrag, nye ture og nye filme på DR3.
vi har ledt efter forskellige ideer til et muligt nyt projekt, men der er ikke noget, som er planlagt lige nu. Personligt selv har jeg en lille drøm om at lave en tur til evt. Norge, hvor andre kørestolsbrugere og deres familier eller venner kommer med som hjælpere, skriver Arne Bangsgaard Mathiasen